Når teknikken overtager livet

girlhandaaaaa

Når teknikken overtager livet – og du mister det

Teknikken overtager livet for mange af os – vi opdager det ikke helt så meget, som det faktisk er tilfældet.

Lige pludselig styrer teknikken os i stedet for omvendt. Har du prøvet at tage tid på hvor meget du bruger din i-pad eller mobil online? hvor meget kortere din dag bliver til andet?

Jeg er tilstede – bag en skærm

Nogle gange ender det med at vi slet ikke er nærværende med de mennesker, vi faktisk sidder fysisk sammen med. Det kunne jo være der lige var noget på Twitter, Instagram eller Facebook, vi ikke må gå glip af. Måske vi hurtigere bliver udtålmodige og lettere kommer til at kede os i dag, fordi vi er vant til hele tiden at surfe og finde de vi gider…..?

Når vi er sammen med mennesker – kan det ind imellem være lidt kedeligt det vi taler om – og så kan man jo lige surfe lidt på mobilen!

Koncerten jeg aldrig så helt

Har du set koncerter – den helt fede musikalske oplevelse i nuet. Du ser en regn af mobiler der filmer koncerten og foreviger det man ikke er tilstede i. Så har man det på mobilen, med elendig lyd, men det er jo ikke rigtigt oplevet før det er filmet. Så var jeg der overhovedet, hvis det ikke kommer på Facebook senere eller andre sociale medier?

Jeg tænker om man ikke bliver træt i armene, når armen hele tiden er oppe for at filme – det du ikke kan se fra din egen højde. Men hvor meget oplevede du da, mens du var der – lige midt i livets oplevelser?

Så er du afhængig af at være online 24/7?

Bliver vi mindre nærværende i livet nu og her? Prøv en dag uden teknik – kan du det? og hvad sker der?

God fornøjelse.

Sponsorer; Racetravel.dk, Formel 1 rejser. og FJ-EL, Elektriker Hillerød. Lekon, ISO9001KLS system