Få den rette hjælp når du skal skilles

Bed en skilsmisseadvokat om hjælp

Når du skal skilles, så er det altid godt at kende dine rettigheder. Uanset om du og din ægtefælle er enige om skilsmissen. Hvis du ikke er godt forberedt, kan du ende med udfordringer du ikke havde set komme. Derfor er det godt at kontakte en skilsmisseadvokat og få de rette råd om hvordan du bedst muligt kommer igennem din skilsmisse.
En god skilsmisseadvokat ved godt at man ikke kun er presset i forhold til alt det praktiske, men også alt det følelsesmæssige rod der følger med. Derfor kan det være en uundværlig støtte i en skilsmisse, når man ved at man får den rigtige juridiske bistand og derfor bedre kan koncentrere sig om de andre praktiske og følelsesmæssige udfordringer der følger med en skilsmisse.

Armen tilhørende en skilsmisseadvokat til et møde

Nye regler fra 2019

Vær opmærksom på at der kommer nye skilsmisseregler fra 2019, hvis man har børn i ægteskabet. Det betyder at man skal være separeret i 3 måneder, inden man kan blive skilt, ligesom man tilbydes samtaler, så børnene ikke kommer i klemme i eventuelle uenigheder mellem forældrene.
Der indføres nogle såkaldte familieretshuse, hvilket skal sikre at skilsmissesystemet får en mere smidig sagsbehandling. Forældre som skilles, vil med de nye regler også blive mere ligestillet. Det bliver de på den måde, at de bl.a. vil kunne dele barnets bopæl imellem sig. De vil også kunne dele børnechecken fremover.
Så selvom man fra 2019 ikke kan blive skilt med det samme, når der er børn i ægteskabet, skulle det faktisk ende med en mere ”smertefri” skilsmisse. Men alt det vil en skilsmisseadvokat kunne forklare dig meget mere om.

En arbejdsplads med papirarbejde, briller og en computer, i denne sammenhæng tilhørende en skilsmisseadvokat

Gæld og opsparing

En ting er børn i ægteskabet. En anden ting, der også kan medføre stor uenighed ved en skilsmisse, er dog når der er mange penge involveret. Hvordan deler man bedst de forskellige aktiver, skal der betales ægtefællebidrag osv.? Hvis der er gæld, kan det i særdeleshed være en rigtig god ide at få hjælp fra en advokat, så man ikke ender med at betale hele gildet.

Det er muligt at man ved ægteskabets indgåelse havde romantiske tanker om et liv sammen, og derfor ikke sikrede sig med særeje, men det betyder ikke man efterfølgende ikke kan rette lidt op på fejlen, med den rette advokathjælp. Derfor bør du altid kontakte en advokat, når du ved at du skal skilles. Hvis man først efter at skilsmissen er gået igennem, opdager at man er blevet snydt, er det for sent. Mange advokater tilbyder gratis møder eller rådgivningsmøder til yderst fordelagtige priser, så det kan du altid benytte dig af. Så ved du i hvert fald hvor du står og hvad du har brug for af juridisk bistand.