Mænds rettigheder

Mænds rettigheder på hjemmefronten

Hvor mange rettigheder har din mand på hjemmebane? Giver du ham plads og ret til at vælge farver, møbler eller bilens farve? Børnenes tøj? eller hans eget tøj?

Eller har du overtaget magten på hjemmefronten – helt og aldeles. Så er du ikke den eneste kvinde i dette land.

I denne tid tales der meget om kvinders rettigheder på verdensplan, hvilket er rigtig vigtigt og yderst tiltrængt i nogle områder af kloden – og mangel på rettigheder har meget alvorlige konsekvenser, som syreskader, overgreb og anden voldelig adfærd overfor kvinder, som er helt ufatteligt og grusomt. Dette er naturligvis ikke på ingen måder sammenligneligt med vores lettere “kastrering” af mænd herhjemme.

Men lad os alligevel se på, hvordan står det til på din matrikel eller bare tendens her i vores danske land. Er du i gang med at afmand-isere din kære mand derhjemme, så er der desværre chance for at du på et tidspunkt fuldstændig mister gnisten overfor ham. Så se lige et par tip her til hvordan du bliver på din egen banehalvdel, og giver ham noget af magten tilbage, så jeres kærlighed kan blomstre igen.

5 veje til at give din mand (noget af) magten tilbage i hjemmet – og kærligheden liv igen

  1.  Slip din trang til at bestemme hvordan han skal gå klædt, når I skal ud. Hvis han er så vant til at spørge dig, så nægt at udtale dig – hold lynlåsen for munden en gang for alle.
  2.  Stop med at kritisere ham – eller brokke dig over ham. Hold dit fokus på ros og fortæl ham hvor stolt du er over ham og hvor god han er til dette og hint.
  3. Lad ham vælge nogle møbler også , så det ikke ender med at han føler sig som en fremmed i sit eget hjem. Symbolsk giver du ham ikke plads, hvis du har skabt et 100 procent feminint hjem. Han vil ikke elske at opholde sig der. Punktum. Vil du se ham mere – så lad ham føle sig hjemme.
  4. Bed ham om hjælp til ting, som har maskulin karakter og komplimenter hans evner. Det er så enkelt – han føler sig anerkendt og faktisk elsket og stiger i sin manddom.
  5. Find det smukke i ham, hans personlighed, hans væremåde og hold dit fokus her. Det er lidt magtmisbrug, men det giver noget godt til jer begge. For han vil vise dig mere af det du forventer af ham. Udvis taknemmelighed og jeg garanterer dig, at du over tid vil få mere at være taknemmelig for.

Der er vel en grund til at B.S. Christiansen prøver at hjælpe mænd tilbage til mænd i deres bedste udgave. Men måske det ikke står så slemt til hos dig.

Hvorfor er det så vigtigt, at du giver ham plads til at bestemme, og du slipper din kontrol? Du får så meget igen, når du slipper ham fri og vent bare…du kan bliver overrasket over, hvor meget han blomstrer og vokser i sin maskulinitet. Det kan kun blive til din egen fordel – for du vil gerne have en mand – for ellers havde du nok valgt en kvinde, ik’!?

Du tror, du vil bestemme det meste, men når du ikke bestemmer alt hjemme, vil du selv blive mere afslappet, få mere overskud og du vil opdage sider af din mand, du ikke vidste han besad. Du vil kunne gå på opdagelse i dig selv, fordi du får mindre travlt med at styre alt og han vil blive så meget mere dejlig at være sammen med.

Sponsorer; Fj-EL, Elektriker Hillerød, PrintAlt, Kopimaskiner. Kenjan, Hundeseler.

Mænds rettigheder på hjemmefronten – giv ham dem tilbage, det betaler sig!

 

 

 

Indretning

Indretning – der påvirker dit liv

Indretning i boligen kan du påvirke dit liv positivt eller negativt – eller er vi på tynd is her med den ide? Er det kun de gamle tossede kinesere, der opfandt akupunktur og zoneterapi, som også fandt på den slags idioti?

Det vides ikke – og det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men har du oplevet, at i nogle hjem føler du dig skidt tilpas? Nogle steder hvor der er mange ting på lidt plads, føler du dig måske lidt tung, mast i energien? Eller hjem med mørke vægge og lidt lys, hvor du bliver trist til mode? Eller har du prøvet et hus, hvor alt næsten er af glas, og du ikke føler, du kan falde til ro?

Uanset hvad du mærker eller ikke mærker – er det fakta, at vi bliver påvirket af vores omgivelser. Om det er farver, lys, mørke, ting eller musikken der spiller ud af højtalerne…så bliver vi konstant påvirket af omgivelserne. Derfor arbejder flere og flere hospitaler på at påvirke med farvevalg og indretning, da undersøgelser viser, at vi påvirkes af det hele – både psykisk og helbredsmæssigt.

Bliv bevidst om din boligs indretning

  • Har du mange ting på lidt plads – og hvordan ville det føles, hvis du kun havde lige det, du har behov for -og  intet mere?
  • Hvilke farver har du på dine vægge, og hvordan føles det i de forskellige rum?
  • Har du lys nok i din bolig – eller er der for mørkt? Eller har du måske for meget lys, så du savner lidt mere en hulestemning, hvor du kan trække dig tilbage mere roligt?
  • Hvad har du på dine vægge – vores underbevidsthed styrer 90 procent af vores liv – hvad fodrer du din underbevidsthed med i form af billeder og symbolik hver dag.
  • Står dine møbler som de har gjort de sidste 20 år– så spørg dig selv om dit liv ligner det samme – som for 20 år siden? og er det tid til forandring?
  • Hvordan er din tilstand når du træder ind i din bolig? Var du fuld af energi inden du trådte ind ad døren, så skal du måske se mere på din boligs påvirkning /indretning.

P.S. Jeg deler lige en hemmelighed med dig…vidste du at dit liv bliver lettere, når du får ryddet ud i ting, du ikke skal bruge. Det føles som om, du får smidt 20 kg af din bagage – og så er din energi en helt anden bagefter. Less is more!

God fornøjelse.

Sponsorer: Kenjan, Hundeartikler. RumogHarmoni.dk, Feng Shui indretning. Gardin-Nyt.dk, Plissegardiner.

Når indretning påvirker dig!