Det du ikke vidste om kvinder

Det du ikke vidste om kvinder – tips til den fortabte mand

Kan man skære kvinder over en kam? Nej, vel.

Fakta er, at kvinder er komplicerede, svære at forstå, svære at gøre tilfredse og uigennemskuelige for en mand. Det bliver nok ikke anderledes. Men lad os alligevel skøjte hen over et par forbedringer i forståelsen af dette – ofte tiltrækkende køn.

7 ting kvinder i virkeligheden siger:

  1. Hvordan gik din dag, skat?. Betyder: Hun er oprigtigt interesseret, og bagefter har hun så brug for at du spørger ind til hende, interesserer dig for hendes liv og dag. Så føler hun sig elsket. Hvis du glemmer at spørge eller have interesse -så forsvinder hun langsomt ud af dine hænder.
  2. Jeg har hovedpine og er træt, skat! Betyder: Jeg har ikke lyst til at være intim med dig, men du må gerne tilbyde at nusse mine tæer, stryge mig over kroppen og grine sammen med mig – uden der sker mere i dag. Det betyder altså IKKE, at du absolut skal lade hende helt være.
  3. Gud, det er Valentinsdag på fredag. Betyder: håber på en romantisk håndstrækning fra dig og bliver blød om hjertet, hvis du kan se forbi det (helt klart) kommercielle i det. Hun elsker opmærksomheden og føler sig elsket, hvis du giver opmærksomhed. Kommercielt eller ej – she loves it!
  4. Skal du se tv hele natten? Kommer du ikke ind til mig, jeg savner dig og dit nærvær. Kom ind i seng med mig. Vis nu at du vil mig og elsker mig.
  5. Ej skat, ser jeg ikke tyk ud i denne her kjole? Hun beder om din mening, men vær varsom når du giver den til hende. En nøje overvejet udtalelse betaler sig. Som fx. et svar hun ønsker fra dig “Nej, slet ikke. Men jeg synes du er endnu mere fræk i den der røde med bar ryg (hvis du i virkeligheden synes hun ser lidt butti/ikke pæn ud i den). Måske du stadig ikke får en god respons, men det er forsøget værd.
  6. Jeg orker ikke at rydde op efter dig og børnene mere, kan du for pokker ikke rydde op efter dig selv? Betyder: Hun mener, hvad hun siger, og nedenunder føler hun: hvorfor viser du mig ikke den respekt og kærlighed at rydde op efter dig selv. Jeg føler du er ligeglad med mig, når du bare bliver ved med at svine vores hus til, og jeg må fare rundt efter dig – til jeg er helt udmattet. Så er der altså lukket for det varme vand.
  7. Hvorfor lytter du aldrig til mig? Du føler, du lytter og gør alt for at hjælpe din søde kvinde, og alligevel er hun utilfreds. Og efterhånden orker du ikke at høre på hende. PSSSST, hun vil ikke have dine gode råd. Hun ønsker du bare sidder og ser hende i øjnene (i fuld opmærksomhed) og bare lytter. Sig ikke et ord – andet end “ja” og “nej” og “det forstår jeg godt”…på det rigtige tidspunkt. Øv dig i det, og hun vil elske dig for det…og du får masser af varmt “vand” over dig (af den gode slags). Det betaler sig.

Og så en vigtig ting, du liiiiige skal have med.

Hun prøver måske at lave dig om, men hemmeligheden er, at du fortsat skal være den mand, hun faldt for.

Hun blev ikke forelsket i en afrettet mand, der er formet af modellervoks, vel? Hun vil gerne have at du bevarer dig selv, selvom hun siger noget andet.

Husk…. hun faldt for dig, som du er.

Hvis du laver dig selv om hele vejen rundt for hendes skyld, er der altså risiko for, at hun mister respekten for dig, og ikke føler nogen ild tændes i hende, når hun ser dig. Det tjener ingen!

Så slip ikke din maskulinitet, men husk stadig at overraske og flattere hende med romantiske gaver, opmærksomhed og kærtegn. Det kan sagtens gøres uden at give køb på din gode maskuline kraft (til fordel for en kedelige kasteration). So be the man – you are!

Kidsjen, Kiddykutter – børnekniv. AK-Service, Nedrivning Sjælland. Tjengo, Børneudstyr – babyudstyr og Legetøj

Det du ikke vidste om kvinder 

 

 

Derfor forsvinder forelskelsen

Derfor forsvinder forelskelsen i parforholdet

Forsvinder forelskelsen i dit parforhold? – Henvendt til kvinder, der stadig ønsker kærlighed og amoriner i luften.

Har du oplevet par, hvor forelskelsen bare fortsætter og fortsætter? Det er få gange ik´? Men muligt er det.

Så lad os se på,  hvorfor du har hevet forelskelsen ud af parforholdet (eller din partner) med en sikker hånd.

Farvel til amoriner og ind med vrisne miner!

De fleste kvinder vil gerne bevare den der dejlige forelskelse, men hvorfor gør vi det så ikke bare? Altså bliver i den tilstand, hvor alt ved partneren bare er

chamerende,

tiltrækkende

og sødt. SÅ sødt!?

5 sikre veje til at suge forelskelsen ud af dit parforhold (som kvinde)

  1. Du kritiserer ham og har konstant fokus på, hvad han ikke gør. Psssst, han hungrer efter bekræftelse som mand. At du påskønner ham, ser hvor god han er. Lægger mærke til enhver ligge sød hensigt han har (selvom hensigten er sød udfra et mandesynspunkt – og måske langt fra din). Se det alligevel. Ros ham som du (sikkert) gjorde i starten.
  2. Du bliver fornærmet, hver gang han vælger at prioritere sine interesser eller venner. Sæt ham fri, det mest dræbende for et parforholds amoriner er at hive i ham hele tiden. Giv ham frihed og gør det hyggeligt, når han kommer hjem (drop negativitet) og nyd ham, så vil han have mere og mere lyst til også at prioritere dig.
  3. Du prioriterer ikke dig selv og har ikke høje tanker om dit værd. Få styrket dit selvværd, gør noget ud af dig selv, pas på dig selv. Ingen mand ønsker en udkørt kvinde, der slet ikke tager vare på sig selv. Sørg for tid til at dyrke dine interesser og selvpleje. Når du er glad og tilfreds med dig selv og din hverdag – er du bare mere attraktiv, som kvinde.
  4. Du har en tendens til at være lidt som hans mor. Det er en tendens, som nogle enkelte kvinder kommer til at falde i. I får en mønster, hvor seksualiteten hurtigt ryger af fløjten, fordi din mand ønsker en kæreste der beundrer ham – ikke en mor der er over ham. Det dræber al forelskelse.
  5. Du glemmer at kysse ham, kramme ham, nusse ham og sige kærlige ord. Manglende intimitet er den sikre måde at skabe afstand mellem jer. Hvis I glemmer at se hinanden dybt i øjnene og kysse i længere tid ad gangen, er det nemt at glemme de varme følelser – og forelskelsen vil være en vissen blomst imellem jer.

Kan du slet ikke finde nogle ting at være taknemmelig over ved din mand. Så skulle du måske tvinge dig selv til at finde 3 positive ting hver dag ved ham – og skrive det ned for dig selv (i første omgang).

Gør det i 21 dage, så skulle din hjerne være omprogrammeret til at have større fokus på de positive sider ved din partner.

Try it!

Du har alt at vinde…måske bliver du så forelsket i ham igen, at du selv bliver glad i låget af det.

Sponsorer: Newoffice.dk, Kontorudstyr – kontorartikler. Bernic.dk,  DIN Rail modulkasser. EventCom.dk, Firma grupperejser – firmarejser

Derfor forsvinder forelskelsen i parforholdet! Få tips her til at vende tendensen….

 

Selvironi og humor er en mangelvare

Selvironi – træk humoren ind og styrk dit selvværd

Mangler vi selvironi? Og hvad sker der, når den mangler i vores liv?

Har du også oplevet tendensen til, at man kan blive en snert selvhøjtidelig?

Det har jeg!

Ind imellem glemmer jeg at slippe alvoren omkring min person – og at krydre mit liv med selvironiens befriende humor.

Det sker, når jeg frygter at nogen opdager, hvor mange (såkaldte) fejl, jeg besidder. Jeg frygter; at blive set skævt til, ikke at være god nok, at lave fejl på mit job, eller på en eller anden måde ikke passe ind sammen med andre. Eller blive anerkendt – fordi jeg ikke anerkender mig selv, medmindre jeg opfører mig fejlfrit (det er noget pladder)

Ved du, hvad der også sker.

Jeg bliver også mere streng overfor andre, der laver fejl. Jeg bliver mere skrap i hvert fald på indersiden. Det klæder mig ikke.

Der kommer alvoren ind – og jeg glemmer fuldstændig, at jeg som et menneske med fejl og mangler, stadig godt kan være elskelig.

Ligesom alle andre mennesker, naboen, kollegaen, chefen…alle os med både skønne og mindre skønne sider, svagheder og styrker, fejl og korrekthed.

Alt har sin modsætning i os mennesker.

Vi er det hele. Har du tænkt over det?

Det har jeg…

Jeg tænker, at du og jeg er helt ok, og derfor kan vi sammen grine af vores såkaldte uperfekthed.

Fordi vi er ikke alene.

Det er vi sammen om, og måske netop det knytter os sammen…at alle er i samme båd, som uperfekte individer, der ville ønske de var perfekte!

Så måske netop derfor er vi perfekte – i det uperfekte?

Fejl er noget, vi er fælles om. Det burde forene os, og vi burde sige til den kollega, der har lavet en fejl, “Ej, fik du lavet en fejl. Det kender jeg bare så godt, for det gør jeg ofte…det er du sku ikke alene om”, og så kan vi grine sammen af vores tossede fejltrin – med en anerkendelse af det uperfekte.

Finder du en fejl på siden her af bloggeren, så grin af det. Er noget skrevet dumt, så grin af det. Grin sammen med mig.

Fodboldrejser og billetter til Manchester United OG Fodboldrejser og billetter til Liverpool. Valhal-it, Fjernskrivebord

Lad os fejre humor og selvironi – og skraldgrine af alt det uperfekte sammen!

 

 

Kvinders rettigheder

Kvinders rettigheder i Danmark

Danske kvinders rettigheder er vel efterhånden næsten til at prale af ude i verden (derude hvor det desværre står noget anderledes og lettere katastrofalt til – i hvert fald i nogle dele af verden, men det er en helt anden historie – jeg ikke kommer nærmere ind på her.

I Danmark har har vi ret til; at udtale os, vælge den mand vi ønsker et liv med, indtage lederstillinger i samfundet, udtale os, har haft valgret siden 1915, tjener vores egne penge, er uafhængige af manden og bliver lyttet respektfuldt til. Alt i alt et samfund med kvinder der er yderst selvstændige. Vi ved, hvad vi vil og har lyst og ikke lyst til. Det er faktisk disse enkle ting, som vi tager for givet, men som slet ikke er mulige endnu i mange lande.

Så tendens er, at vi kvinder absolut bliver respekteret for dem vi er, vores synspunkter og udtalelser. Jeg ved godt, at vi stadig ikke har 100 procent ligeberettigelse, når det glæder lønniveau, barsel og hvilke lederstillinger vi indtager. Men man kan godt gå hen og tænke, at det er i småtingsafdeligen, når vi herhjemme taler om ligestilling og kvinders rettigheder…..

Kvindebevægelsen i Danmark – har eksisteret siden kvindernes valgret og gjort et stort stykke arbejde for, at vi i dag kan have det samfund, vi ser.

Det er endda set, at kvinder nogle gange (i hvert fald på hjemmefronten) har magten og ikke viger fra den. Men det er så en helt anden snak.

Skal kvinder så ligne mænd i topstillinger? Jeg tænker, at der faktisk er brug for en anden tilgang til ledelse frem i tiden, og jeg tror på at en ny form for ledelse vil finde sin plads rundt omkring i Danmark i hvert fald.

Kvinden kan komme med noget nyt til ledelsen og ledelsesformer.

Sponsorer; Rørvig Centret, Konferencecenter Sjælland. Rationel, Rengøringsfirma Århus. BellaMallorca.dk, Feriehusudlejning Mallorca – Feriebolig Mallorca – Ferielejlighed Mallorca

Kvinders rettigheder i Danmark – vi kan godt være taknemmelige…eller?

Mænds rettigheder

Mænds rettigheder på hjemmefronten

Hvor mange rettigheder har din mand på hjemmebane? Giver du ham plads og ret til at vælge farver, møbler eller bilens farve? Børnenes tøj? eller hans eget tøj?

Eller har du overtaget magten på hjemmefronten – helt og aldeles. Så er du ikke den eneste kvinde i dette land.

I denne tid tales der meget om kvinders rettigheder på verdensplan, hvilket er rigtig vigtigt og yderst tiltrængt i nogle områder af kloden – og mangel på rettigheder har meget alvorlige konsekvenser, som syreskader, overgreb og anden voldelig adfærd overfor kvinder, som er helt ufatteligt og grusomt. Dette er naturligvis ikke på ingen måder sammenligneligt med vores lettere “kastrering” af mænd herhjemme.

Men lad os alligevel se på, hvordan står det til på din matrikel eller bare tendens her i vores danske land. Er du i gang med at afmand-isere din kære mand derhjemme, så er der desværre chance for at du på et tidspunkt fuldstændig mister gnisten overfor ham. Så se lige et par tip her til hvordan du bliver på din egen banehalvdel, og giver ham noget af magten tilbage, så jeres kærlighed kan blomstre igen.

5 veje til at give din mand (noget af) magten tilbage i hjemmet – og kærligheden liv igen

  1.  Slip din trang til at bestemme hvordan han skal gå klædt, når I skal ud. Hvis han er så vant til at spørge dig, så nægt at udtale dig – hold lynlåsen for munden en gang for alle.
  2.  Stop med at kritisere ham – eller brokke dig over ham. Hold dit fokus på ros og fortæl ham hvor stolt du er over ham og hvor god han er til dette og hint.
  3. Lad ham vælge nogle møbler også , så det ikke ender med at han føler sig som en fremmed i sit eget hjem. Symbolsk giver du ham ikke plads, hvis du har skabt et 100 procent feminint hjem. Han vil ikke elske at opholde sig der. Punktum. Vil du se ham mere – så lad ham føle sig hjemme.
  4. Bed ham om hjælp til ting, som har maskulin karakter og komplimenter hans evner. Det er så enkelt – han føler sig anerkendt og faktisk elsket og stiger i sin manddom.
  5. Find det smukke i ham, hans personlighed, hans væremåde og hold dit fokus her. Det er lidt magtmisbrug, men det giver noget godt til jer begge. For han vil vise dig mere af det du forventer af ham. Udvis taknemmelighed og jeg garanterer dig, at du over tid vil få mere at være taknemmelig for.

Der er vel en grund til at B.S. Christiansen prøver at hjælpe mænd tilbage til mænd i deres bedste udgave. Men måske det ikke står så slemt til hos dig.

Hvorfor er det så vigtigt, at du giver ham plads til at bestemme, og du slipper din kontrol? Du får så meget igen, når du slipper ham fri og vent bare…du kan bliver overrasket over, hvor meget han blomstrer og vokser i sin maskulinitet. Det kan kun blive til din egen fordel – for du vil gerne have en mand – for ellers havde du nok valgt en kvinde, ik’!?

Du tror, du vil bestemme det meste, men når du ikke bestemmer alt hjemme, vil du selv blive mere afslappet, få mere overskud og du vil opdage sider af din mand, du ikke vidste han besad. Du vil kunne gå på opdagelse i dig selv, fordi du får mindre travlt med at styre alt og han vil blive så meget mere dejlig at være sammen med.

Sponsorer; Bageredskaber til børn – Bageudstyr til børn. PrintAlt, Kopimaskiner. Kenjan, Hundeseler.

Mænds rettigheder på hjemmefronten – giv ham dem tilbage, det betaler sig!

 

 

 

Parforhold – skal vi blive gamle sammen?

Parforhold – skal vi blive gamle sammen eller hver for sig….

Vil du gerne finde din livspartner at blive gammel sammen med – eller er

skal-vi-blive-gamle-sammen
Skal vi blive gamle sammen. Eller fortæller antallet af skilsmisser – at vi er noget et nyt sted i tiden?

det en levn fra vores fortids-tanker om parforholdet? Vi ved jo at omkring 46 procent af alle indgåede ægteskaber – ender i en skilsmisse. Men hvad så med at blive gamle sammen? Er det muligt?

Jeg aner det ærlig talt ikke. Og er lykken at finde sin livspartner? eller kan man være lige så lykkelig uden?

Eller skal vi bare modelere vores tanker omkring, hvordan samlivet skal være, da vores gamle traditionelle kasser falder fra hinanden – statistisk set…

Så kunne man tænke sig, at vi måske skal glemme, det vi har gjort langt tilbage i historien. Det der engang i en kirke (virkelig) betød; til døden os skiller – er i dag blot en frase.

Før blev kvinden uanset om din mand slog dig til blods, eller på anden måde ikke behandlede sin kvinde med respekt. Hun stod til rådighed – så hvad var problemet..rettigheder…Nej, det var en kvinde ikke i besiddelse af.

Så i dag er der ligeberettigelse – stort set. Kvinden er blevet fuldstændig uafhængig af manden; hans status, hans penge, hans forsørgelse og beskyttelse. Vi kvinder er frie til at skabe den tilværelse, vi ønsker – og det samme for manden, naturligvis.

Ja, og han behøver ikke leve med en vrissen kvinde, der ikke løfter sin dyne for ham eller taler respektløst til ham. En mand behøver ikke finde sig i en kvinde, der konstant finder fejl og mangler ved ham...i hvert fald ikke, hvis han ikke ønsker det.

Så vi kan frit vælge. Til og fra. Med eller uden ring på fingeren, med eller uden troskab (det sidste kunne man nu også i gamle dage) under samme tag eller hver for sig. Vi er blevet uafhængige og kan hurtigt finde os en ny partner via alle de datingsites, der reklamerer alle vegne.

Alt står åbent – med de gode og dårlige ting, det følger med sig. Vores frihed til at vælge og fravælge.

Hvad skal så holde os sammen som par i dag?

parforhold-og-nye-horisonter
Parforhold mod nye horisonter

Kærligheden…..

Den er skrøbelig…og kan ændres sig. “Jeg elsker dig i dag, men jeg kan ikke sige – om jeg stadig gør det i morgen”. Det er de odds ægteskabet har i dag, måske!

Måske vil ægteskaber om 100 år være historie – og par finder kun sammen i den periode, der føles rigtigt i hjertet? Ægteskaber vil være noget vi griner af – og hygger os over, hvor naivt det var at tænke…Til døden os skiller. Når det kun ville være noget man kunne mærke i hjertet for hvert nu der kommer!

Måske bliver vores fokus på sjælsudvikling vigtigere – end at følges med et bestemt menneske. Det er der nogle, der forudsiger. Hvem ved.

Fakta er – at det at blive gamle sammen, er noget vi stadig søger – og samtidig ofte ikke formår at leve op til. Så måske er der ikke noget galt med alle disse skilsmisser – eller os som mennesker. Måske er det slet ikke nogen fiasko, men blot en ny tid – en ny måde at leve i kærlighed på. Kærlighed hvor friheden til at være tro i sit indre – vil vægte højere end at forudsige de næste 40 år overfor en partner i en kirke – på en solskinsdag.

Sponsorer; Camping Sjælland – camping Vestsjælland og Ormekur katte, ormekur hunde. Aktiv Finans, Økonomisk rådgivning.

Skal vi blive gamle sammen?

 

 

 

 

 

Stress af i naturen

Stress af i naturen – og lad den balancere dit sind

stress-af-i-naturen
Stress af i naturen – den kan støtte din indre balance og harmoni. Skoven og havets helbredende effekt.

Stress af i din hverdag og brug den natur der omgiver dig…Bor du i byen, så benyt de mange grønne områder, vi er så heldige at have i København og i andre byer. Kom ud – tag lyset ind, duften af natur, mærk vinden i håret, kulde og varme mod din hud. Det er sundt for dit sind, fysik og din generelle balance.

Naturen er balancerende på din krop og dit system. Alt det pling, bip, dut, bang og andet larm, der dagligt følger din hverdag, giver mindre stress, hvis du balancerer din krop med den gratis og ægte natur….Ja, den lever stadig udenfor din computer, tablet eller mobil. Hvis du skulle have glemt det bag skærmen.

Jeg ser naturen som en sand helbreder, vi burde ære meget højt.

Havets effekt på din psyke

Havet (vandets element) virker ofte helbredende på dine følelser og kan balancere dem og dit sind, hvis du går ofte ved havet. Hvis du har en følelsesmæssig krise er det enormt helbredende jævnligt at færdes her. Lyt til havet skvulpen, mærk vinden, lyt til bølgerne, tag den blå farve ind i din krop.

Den blå farve har en generelt beroligende effekt og farven stimulerer balance i følelser, styrker spiritualitet, fred, kreativitet, styrke, visdom og tillid. Den blå farve er kendt for at berolige ens psyke. Derudover vil der ofte være sand eller sten på standen, som tilhører metal-elementet, hvilket styrker din planlægning, dit overblik, struktur, klarhed og tanker.

Skovens effekt på din psyke

Skoven giver en ro i dit indre, får tanker hen på alfer, trolde og dyr der gemmer sig og lever et roligt liv dybt i skovens stille ro. Der er her roen lægger sig hen over dig og fylder dig med fred.

Den grønne farve stimulerer dit hjerte og elementet træ styrker vækst, nye begyndelser, håb, indre spiren, nye idéer, fremskridt. Farven virker beroligende i dit system og helbreder dig, blot på en anden måde end havet. Begge elementer er helbredende. Derudover har skoven den brune nuancer i form af mange træstammer, så her vil elementet jord også indgå. Jordeelementet vil hjælpe dig med stabilitet, grounding, medfølelse, styrke der kommer fra din grounding. Om efteråret træder jordelementet meget ind og vil dominere skoven. Dvs. at gå i en skov styrker din både grounding sammen og din vækst.

Sponsorer;  Legepladser. i-Strategi, Online markedsføring. Elmely Kro, Mad ud af huset Holbæk.

Stress af i naturen – lade naturen helbrede dig – mindre stress

 

Din tilstand spejles

Dit indre spejles i det ydre – hey er du crazy?

Din indre tilstand/humør spejler sig i den ydre verden – det er noget af en påstand, ik?! Lad os lige kikke det lidt efter….holder det? Jeg har ikke forskning med til påstanden hele vejen…meeen alligevel. Se nu her…..

Senarie 1:
Du står ud af sengen, din krop er lidt tung, Du kommer for sent til bussen og da du møder på arbejder, er der straks en kollega som vrisser af dig, du bliver irriteret, synes alle er lidt latterlige i dag, virkelig! Du opdager, at du tænker en masse negative tanker – eller også (mest sandsynligt) opdager du det slet ikke, for du har nemlig alt for travlt med at kikke udad, derude hvor det hele enten er godt eller skidt. Derude hvor folk er mega nederen. Tingene kører bare ikke, vel? og du er offeret, der må leve med de andre dumme mennesker – eller i hvert fald de irriterende af slangsen.

Senarie 2
En anden dag i dit liv. Du er nyforelsket og wow – det er sku’ gengældt. Skyen er højt oppe, og du flyder med ovenpå den, den er lyserød som candy floss – og alt føles fjerlet, ligesom du er om hjertet …sammen med din følelse af at være uovervindelig. Alle mennesker omkring dig er bare så imødekommende, og du synes alt er himmelsk…mennesker, dit liv, du smiler og solen skinner ud fra dig – og sender masser af positiv energi tilbage….wow en tilstand. Den samme arbejdsplads – de samme mennesker…men HELT anderledes. Verden er på denne dag bare en fantastisk sted at være …..

Så måske du har prøvet dette også, som jeg. Den ene dag er alt mega nederen for den næste at det hele er fantastisk?

Men hvorfor sker det og hvordan?

Hvad sker der med hjernen, når du er forelsket? Der foregår nogle processer, som hvis du er høj på kokain? processerne ser ud på samme måde. Når du er forelsket vil alle dine oplevelser af det ydre aktivere nydelsescentre i hjernen og vende oplevelsen til noget positivt. Derfor får du det der rosenrøde syn på den ydre verden.

Hvad tænker du så, der sker i hjernen, når du har en indre øv-dag. Alt det negative vokser og ses – og din energi i sig selv tiltrækker måske disse negative ting. Så hvis man skal tro mange oplyste mennesker .Så skal du altid kikke indad. Det er ikke let, men det virker. Alt drejer sig om tilstand, tilstand og tilstand. Derfra spejles alt i din verden.

Jeg har ikke hele forklaringen  og dette er kun for at vække dit syn på dig og dine omgivelser. Tynd teori, det bygger på – men se om det alligevel ikke passer. Tjek dig selv ud – hvad sker der? Kommer det indefra eller udefra. Du er lederen i dit eget liv – start indefra og se om ikke det ydre følger med….

Sponsor; Autentisk ledelse og JJ Mechatronic. CNS fræser – cns fræsning. Kenjan, Hundeliner

Din tilstand spejles i den ydre verden – sandt eller falsk?

Styrk dit parforhold

Styrk dit parforhold med effektive redskaber

Hvis nu jeg siger til dig, at måske, 80 procent af problemerne i parforholdet kan løses ved 2 grundlæggende elementer;

  1. God kommunikation (hvor I lytter til hinanden og taler ud fra jer selv – ikke OM den anden)
  2. og selve viljen (villigheden) til et godt forhold (for begge parter).

Tja, så skulle de altså holde vand…..

7 tips til at styrke dit parforhold

  1. SÅ….god kommunikation er nr. 1 på listen – problemer løses ved den gode og åbne kommunikation, samt intens lytten (her misser de fleste af os ret så meget). Er I ikke gode til kommunikation, så søg coaching/terapi hos en, der er specialiseret på området – det kan redde jeres forhold, I tell you.
  2. Stop din stolthed ind i affaldsskakten i konflikter –når problemer opstår mellem jer, så hav fokus på at tale ud fra din oplevelse (brug ikke; du er, du gør, du….) og hav fokus på at løse det sammen – i stedet for at hænge stædigt ved din stolthed – og se den anden som en rival…I er begge medspillere på samme hold – husk det.
  3. Arbejd på at opretholde lidenskaben/intimitet i parforholdet – det bliver ikke ved af sig selv….det med intimiteten. Det kræver et ønske fra begge partner. Tag ansvar for jeres lidenskab, ømhed, kærtegn og nærhed. Hold de daglige længerevarende kram og kys ved lige, og se hinanden i øjnene – så er I allerede godt på vej.
  4. Giv din partner plads og rum – I vil begge have både brug for og nytte af at dyrke egne interesser. En partner kan ikke dække alle dine behov alene. Du skal fylde dit liv ud med ting, der gør dig glad og give plads til at din partner gør det samme. Hvis du forventer en masse glæde i dit liv kun via parforholdet – er du kommet galt i byen og vil blive skuffet.
  5. Accepter hinandens forskellighed – mænd og kvinder er ikke af helt samme støbning og tænker ikke ens. Forstå og accepter at I er forskellige. Her er det igen vigtigt med god kommunikation, så du ikke forudsætter ting om din partner ud fra dit eget mindset. Spørg hellere åbent – i stedet for at skabe konklusioner.
  6. Et parforhold trives ved afveksling og forandring – ikke samme trummerum. Selvom du har behov for tryghed i parforholdet, er det vigtigt at tage ansvar for de gode oplevelser sammen. Vær selv aktøren og tag ansvaret for at gøre jeres liv sammen og hver for sig – spændende.
  7. Humor er en redningsplanke i hverdagen– Det er guld værd, at kunne grine sammen med din partner, også i tilspidsede situationer. Intet parforhold er uden konflikter, medmindre den ene bøjer sig 100 procent for den anden. Når du oplever såkaldte dårlige sider ved din partner, så lav sjov med det – find humoren frem fra gemmerne (eller hos dig selv). Dril hinanden kærligt og vigtigst af alt; med ønsket om forening. Så er I langt videre i kærligheden.

Nyd sommeren sammen i haven under en Pergola med afslapning. Blot det er en udmærket måde at styrke romantikken på, når i knapper en rødvin op sammen – nyder chokolade og ser hinanden dybt i øjnene. Det styrker følelserne, når I husker det med at være nærværende sammen og have intimitet på forskellige niveauer.

Sponsorer: AK-Service,  AffaldssorteringDrupal hjemmesider Holbæk, Roskilde. Bernic, DIN Rail Enclosures. AktivFinans, Gældsrådgivning

Kom – styrk dit parforhold 

 

 

 

Hvornår er man klar til et nyt forhold?

Hvornår er man klar til et nyt forhold – efter skilsmisse

Hvornår man er klar til et nyt forhold – vil være meget individuelt. Som oftest er det gunstigt at komme sig over et forlist forhold, uanset om du er den, der har ønsket en afslutning – eller ikke.

Efter et brud vil du ofte have brug for at samle stumperne op fra bruddet – de indre stumper, følelser og tanker. Eller måske blot bearbejde øv-følelsen over, at det ikke gik, som du havde håbet på.

På et tidspunkt mærker mange, at de NU føler sig klar til en ny partner – men hvornår er man klar?

7 magiske tegn på du er klar til et nyt forhold

  1. Du har bearbejdet tabet (uanset om det var dig, eller din partner der gik)
  2. Du føler dig tilbage “på vejen” og glad igen
  3. Du føler, du har overskud til mere end dine børn og hverdagens gøremål
  4. Du er mere fokuseret på det modsatte køn
  5. Du ønsker igen en voksen at dele hverdagen med
  6. Du flirter lidt mere
  7. Du begynder at drømme om igen at have en partner i dit liv

Er du klar – er det bare om at være åben for et nyt forhold og lukke mulighederne ude. Måske er du alligevel nervøs for, at et nyt forhold ikke vil lykkes. Men vid, at det er en chance, der er værd at tage, hvis du vil leve livet fuldt ud – og ikke lade det gå i stå.

5 tegn på du ikke er klar til et nyt forhold

  1. Du har stadig følelser i klemme/ubearbejdet fra dit tidligere forhold
  2. Du mangler overskud i hverdagen og føler dig trist
  3. Du kan ikke holde ud at være alene med dig selv
  4. Du bruger meget tid/energi på at tænke på dit tidligere forhold – på den ene eller anden måde
  5. Du har stor modstand følelsesmæssigt, når du er tættere på modsatte køn

Hvis du oplever stor modstand i forhold til modsatte køn (lang tid efter dit brud fra et tidligere forhold), skal du overveje, om du selv kan komme videre, eller du ville have gavn af støtte udefra.

Sårede følelser der ikke er bearbejdet, kan blokere for din fremtid – og din evne til at indlede et nyt forhold.

Tiden læger ikke alle sår, hvis du har pakket dem ned – og skabt dig en mur af modstand mod at tillade kærligheden trænge ind igen. Fald ikke i den kategori, det bliver alt for trist på indersiden. Det er muligt at komme videre mod en ny kærlighed, når du er klar. Gør dig klar og tag livet og kærligheden ind. Jeg tror på dig!

Sponsorer; Holbæk Fjord Camping, Campinghytter Sjælland. Printalt, Kopimaskinerlegepladsfirma Jylland